Jeg læste den anden dag at den oprindelige thailandske stifter af energibomben Red Bull er død som en gammel, rig og forhåbentlig lykkelig mand midt i sine firsere, og for få timer siden så jeg så at Faxe Kondi nu introducerer en ny energidrik, som er proppet med både koffein, druesukker og meget andet godt. Om der er nogen egentlig relation mellem nyhederne er nok ganske usandsynligt, men ikke desto mindre har jeg smagt den nye energidrik fra Faxe Kondi, og den vil jeg anmelde i dette indlæg.
Først lidt informativ fakta om den nye energidrik fra Faxe Kondi:
Navn: Faxe Kondi Booster
Dåse: 25 centiliter (minder meget om Red Bull i udseende)
Pris: omkring 15 kroner i supermarkeder, og placerer sig dermed lige under Red Bull i price point.
Den egentlige anmeldelse af Faxe Kondi Booster må naturligvis indledes med en hurtig analyse af smagen, som naturligvis har meget at sige for både min egen oplevelse og det estimerede potentiale af den nye energidrik. Mit første indtryk var at den smager ret meget anderledes end en almindelig Faxe Kondi, og nok egentlig bedst kan sammenlignes med en klassisk Twister-is. Der er altså ikke tale om en energipumpet version af den klassiske Faxe Kondi, og det kunne man måske godt have gjort lidt mere ud af at kommunikere i den heftige storm af kommunikation og markedsføring omkring drikken.
Jeg vender tomlen op og venter på en sukkerfri version til os der ikke har så godt af sukker.
Comments